Brød der smager, så er det Ann, der bager.

Ingen ynk og klager, nu skal vi have Anns kager

Udgangspunktet for mit lille kagebageri er glæden ved gode produkter, der ikke er fyldt til randen med kedelig smag og kemikalier. Jeg bager kager og brød af råvarer af god kvalitet.

Jeg bager kager og brød af opskrifter, som jeg selv opfinder eller finder i alle mulige slags kogebøger, jeg holder af gode råvarer og vil ikke bruge ting, der ikke kan findes i et almindeligt køkken - det giver så en udfordring i, at kager og brød kan holde i mindre tid, end konventionelt bagværk, men til gengæld lover jeg god smag og lækre kager og brød.

 

Alle mine kager er bagt med smør og det giver en herlig smag i det færdige produkt - og smagen er vigtig, for uden smag, ingen hjemmebag.

 

Jeg håber du vil nyde mine kager. Jeg har haft fornøjelsen af at bage til dig, nu er fornøjelsen din og velbekomme.